Menu

Vildbjerg dag 3

image
Kim Daugbjerg
06. august 2023 kl. 04:35

Efter en fredag med mange kampe i puljerne, var lørdagen dagen med de afsluttende puljekampe og starten på slutspilskampe.  

 

 

U15 (2009) pigerne havde en lørdag med forskellige resultatmæssige kampe. Først vandt de over FREM Skørping med 1-0, derefter tabte de 0-4 til Vinding UIF og lørdag aften blev det uafgjort imod tyske TuS Tensfeld.

Med de gode resultater fra torsdag og fredag blev det endelige resultat der søndag formiddag skal spilles kamp om 3. pladsen imod selvsamme FREM Skørping som MLI-pigerne vandt over lørdag. Så der skal findes samme takter frem søndag. Om 3 pladsen skal med hjem til Melby.   

 

U16 (2008) drenge havde også 3 puljekampe lørdag – alle blev vundet og holdet skal spille finale imod tyske JFV Varel søndag formiddag.

 

U14 (2010) pigerne tabte lørdag formiddag deres sidste puljekamp, så deres slutspilskampe blev i Nordomatic Cup (for de hold der ikke gik videre i hovedturneringen). Deres 8. dels finale blev tabt 0-1 imod Borup.

 

U14 drenge har jo 2 hold med til turneringen. Det ene hold spillede deres 2 sidste puljekampe lørdag. Desværre med 2 nederlag i bagagen. Men skulle så også spille Nordomatic Cup senere lørdag. Her tabte holdet 0-2 til Vinding UIF. Bedre gik det det andet hold i årgangen. De havde deres 2 sidste puljekampe lørdag, hvor en uafgjort og en sejr endte deres anstrengelser med en topplacering i puljen, og spillede senere lørdag kvartfinale imod Ledøje-Smørum Fodbold. Her vandt MLI 1-0. Dette resultat betyder der søndag morgen spilles semifinale imod Tjensvoll FK fra Stavanger i Norge.

Forhåbentlig vil der så efterfølgende være finale søndag middag.

 

U12 (2012) pigerne tabte deres 2 sidste puljekampe lørdag. Disse resultater betød kamp i Nordomantic Cup imod Støvring IF. Desværre blev det til et 1-2 nederlag og endestation for de unge pigers turnering i det jyske.

 

I gennem turneringen har maskotterne fra MLI været godt repræsenteret ifm. diverse MLI-kampe. Maskotterne er sponsoreret af MLI-sponsorerne clairvoyant Annette Edel og SSDK.

 

Siden torsdag har der været ”liv” i Vildbjerg. Omkring 10.000 foldboldspillere og lige så mange trænere/pårørende er med til at gøre den 43. udgave af Vildbjerg Cup til en ”oplevelse for livet” for de mange deltagere.

Stævnet afsluttes søndag med de sidste afsluttende kampe og præmieoverrækkelser på det toplækre stadionanlæg i det jyske.

 

Luk