U16 klar fra start !!!
Melby´s u16 piger kom godt fra start da Roskilde Pigefodbold blev sendt hjem med et 6-0 nederlag, lørdag formiddag i Hundested.
Det var ikke optimale forhold da Melbys U16 piger ”hjemme” tog imod Roskilde lørdag morgen i Hundested på kunstofbanen, da Melby Stadion ”Karin park” stadig ikke var spilbar efter en hård vinter.
Om det var den hårde vind i Hundested vides ikke, men det var langtfra et veloplagt Melby hold der gik på banen. Alt for mange fejlafleveringer og tabte dueller, gjorde at Roskilde kom frem til flere farlige forsøg, som kun blev afværget af en storspillende Sofie Pedersen i målet.
Dog fandt Melby hurtigt fodfæstet igen og inden længe fik Silke Kronbak udplaceret Roskildes Målmand til 1-0. Hurtigt efter igen fik Melby sat et godt angreb op, hvor kanten Asta Bastholm fik driblet Roskildes målmand, hvorefter hun sikkert kunne lave målet til 2-0.
Men her stoppede pigerne ikke og Silke Kronbak kunne kort før pausen fordoble sin måltotal og give Melby en solid pauseføring på 3-0.
Om det var pause frugten eller trænernes pausesnak vides ikke, men holdet var spillemæssigt forvandlet efter pausen, hvor spillet virkeligt foldede sig ud. Endnu engang blev Silke Kronbak sendt af sted i dybden og her var angriberen sikkerheden selv og udplacerede Roskildes målmand til 4-0. Målet knækkede Roskilde og hurtigt fik Silke scoret til 5 & 6-0 som også blev kampens slutresultat.
Selvom trænerne ikke var tilfredse med spillet i kampen, kan de dog ikke være utilfredse med resultatet og starten på foråret hvor pigerne forhåbentligt kan være med i topstriden i række 1.
Næste opgave er på lørdag d.14.04.18, hvor Melbys piger tager til Virum og forhåbentligt kan hive sæsonens 2 sejr hjem !