U14 Drenge Sjællandsmestre
U-14 holdets 7-mands hold ville ikke stå tilbage for 11-mandsholdest flotte 1.plads i deres turnering. I weekenden var 7-mandsholdet til Sjællandsmesterskabet der blev afviklet i Borup.
I semifinalen mødte MLI-drengene Store-Heddinge. Kampen var meget lige de første minutter af kampen. Men efter 14 min. kom Store-Heddinge foran 0-1.
Herefter tog Lukas K. sagen i egen hånd og fra det 16. min. til det 28. min. smed han 4 kasser ind…! 4-1 til MLI og alle troede den sejr var hjemme uden problemer. Men kort før pausen fik Store-Heddinge reduceret til 2-4, så MLI-drengene gik til pausen med lidt uro i maven!
Ca. 10 min. inde i 2. halvleg kom Store-Heddinge på 3-4 og nu var det for alvor her MLI-spillerne skulle vise hvad de havde i benene og ikke mindst i hovederne…! Men MLI havde mere eller mindre kun lige givet bolden op inden Marc O. fik bolden i nettet – og en 5-3 føring til MLI med 20 min. igen.
Store-Heddinge reducerede igen til 5-4 med 6-7 min. igen. Men heldigvis viste spillerne deres kampvilje til sidste dommerfløjt, og finalepladsen var i hus.
I finalen skulle MLI op imod Sengeløse, der i sin semifinale havde slået Fårevejle med 2-0.
Men MLI-spillerne gik til sagen som de har vist hele året igennem, og efter kun 3 min. havde Marc O. bragt MLI foran 1-0.
Efter 23. min. viste Marc O. igen sin farlighed og smed bolden i kassen til 2-0, som også var stillingen i pausen.
Hvad træner Andreas Klarskov havde sagt til spillerne vides ikke, men MLI-spillerne var klar straks fra der blev fløjtet op til 2. halvleg.
Kort inde i 2. halvleg viste Lukas K. sin farlighed igen, og bragte MLI foran 3-0. Et kvarter før tid bragte Andreas J. MLI på 4-0, men straks derefter fik Sengeløse reduceret til 4-1 og en smule spænding blev bragt ind i kampen.
Men det varede kun kort inden MLI igen viste tænder, da Sascha W. bragte MLI-holdet på 5-1 med ca. 10. min igen. Den sidste del af kampen blev kørt ”proff” hjem af drengene og da kampen blev fløjtet af ville glæden ingen ende tage.
Fortjent Sjællandsmesterskab til drengene og ikke mindst til træner/holdleder Andreas og Lars, der hele weekenden igennem troede på deres spilleres kunnen.
Bestyrelsen ønsker hele U14 afdelingen tillykke med foråret, der uden tvivl vil være svært at leve op til i efteråret!!!