Menu

Suverænt af Topholdet.

image
Jørgen Carstensen
23. maj 2015 kl. 12:39

Det var med lidt bange anelser før udekampen mod Stenløse. Normalt en svær udekamp for U 14 drengene.

Men drengene fulgte igen træner Klaus oplæg: 100 % pres fra start.

Efter bare 8 minutter var kampen reelt afgjort med tre flotte scoringer fra MLI.

Især målet til 3-0, var hele kampen værd. Et super langskud af Mathias Z. fra ca. 30 meter tog både overligger og stolpe –  heldigvis var Alexander hurtig i feltet og kunne trille bolden i mål.

Stenløse kæmpede sig tilbage i kampen, men MLI forvaret stod imod med Sune, Rasmus og Joey som markante profiler.

Kort før pause kunne Marvin gøre det til 5-1. Dette mål tog den sidste kampgejst ud af Stenløse.

I anden halvleg kunne MLI afprøve forskellige pladser på banen – og samtidig øge til slutresultat 8-1.

Suverænt af Topholdet.

Hele holdet skal igen fremhæves, men det er værd at bemærke, at Marvin igen lavede et hattrick samt at Villads efterhånden styrer den defensive midtbane med godt overblik og energi. Mathias og Anders sætter tempo på den offensive midtbane. Jo – det hænger sammen!! 

Der mangler nu tre kampe. Hvis disse giver sejre, har MLI U14 drengene kvalificeret sig til Final 4 stævnet 21. juni i Helsinge.

Meget kan blive afgjort lørdag den 30. maj i hjemmekampen mod Græsted. Mød talstærkt op og hep på drengene!

 

Godt gået drenge!!!

 

Stenløse – MLI 1-8.

 

02. min. 0-1. Marvin.

03. min. 0-2. Anders.

08. min. 0-3. Alexander.

24. min. 0-4. Anders.

27. min. 1-4.

34. min. 1-5. Marvin.

 

03. min. 1-6. Marvin.

04. min. 1-7. Mathias Z.

33. min. 1-8. Alexander

Luk