Snublende tæt på Hornbæk Cup
U8 (årgang 2007) drenge var i den forgangne weekend til stævne i Hornbæk.
De talentfulde drenge var snublende tæt på at vinde hele stævnet.
Efter at have vundet den indledende pulje var Melby drengene klar til semifinalen imod Hornbæk. Denne blev vundet 2-1, og spillerne var klar til finalen imod Hørsholm.
Der mødte Melby drengene overmagten....! Hørsholm var klart bedre end Melby i finalen,
og ikke mindst havde de én spiller (Hunor Nemeth som fortjent blev valgt til stævnets spiller), der var klasser over alle spillere på dagen.
Melby tabte finalen med 0-5, men kunne se tilbage på en dag, hvor der blev spillet en god gang fodbold fra holdets side, og kunne køre hjem med sølvet om halsen - som var lige så fortjent som Hørsholms guld..