MLIs U10 drenge
Lørdag var der kampe på A og C niveau for MLIs U10 drenge. Kunstgræsbanen i Hundested var ryddet for sne, så kampene kunne afvikles på bedst mulige vilkår.
Desværre var der en del afbud til lørdagens kampe, så trænerne måtte hive sig i håret i dagene op til weekenden....
Først skulle der spilles imod Hørsholm, som kom til træningskampen med en gejst og iver MLI´erne ikke kunne matche på dagen. 8-1 endte træningskampen til gæsterne fra Hørsholm.
Herefter var det tid for Champions League for Kids, hvor finalerunderne er godt i gang. På dagen var modstanderne fra Nykøbing Falster, der havde taget den lange tur til Hundested.
Igen så det ud som om MLI´erne var kommet forkert ud af sengen - eller for sent i seng..... Første halvleg var ikke det bedste man kan se fra MLI´erne.
Så gæsterne førte 4-2 ved halvleg, og det kunne der ikke Indvendes noget imod - MLI lavede for mange fejl og brændte chance på chance... I halvlegen fik de unge spillere en opsang, og det hjalp på spillet efter pausen.
Anden halvleg var på det niveau man forventer af holdet, og kampen endte 7-5 til MLI.
Næste kamp i Champions League lørdag den 11. marts 2017 hjemme imod BK Hekla.