Menu

MLI's 07-Drenge vinder Fjord Cup.

image
Peter Møller
09. juli 2019 kl. 06:23

 

Så gik turen igen til Slangerup til årets Fjord Cup for MLI'S 07 drenge.

Sidste år var den samme årgang afsted med 2 hold, et i række 1, og et i række 2. Dengang endte det med en flot 1 plads i række 1, og en fremragende 2 plads i række 2. Altså to pokaler til klubhuset. I år tog et hold afsted, i række 2, der meget lignede holdet der tog 2-pladsen i rækken sidste år.

Stemningen og forventningerne fra både spillere og de mange medrejsende fans/forældre var i år god og klar. Der skulle hygges og en pokal med hjem igen. Og i år var det ikke nok med en anden plads, kun guld var godt nok.

Cheftræneren til weekendens arrangement, Tobias Duelund, havde en klar, og nøje tilrettelagt plan for turneringen, "UDSLET al modstand".

Og det var præcis hvad drengene gjorde, da lørdagens første kamp mod Taastrup blev spillet, uden at kampen blev spændende, eller at drengene næsten begyndte at svede, blev Taastrup besejret 5-2 i stærk hold præstation

Næste offer var Frederikssund, kampen tog hurtigt samme form, Malthe Hansen, gik denne gang forrest og leverede noget der må tangerer til turneringens hurtigste hattrick, efter 5 minutter han han klaret den, og Melby var foran 4-0 med et ekstra mål af Sofus Emil. Derefter gik Melby lidt ned i tempo, og kampen sluttede 4-2. Lørdagens sidste (sene) kamp mod LSF blev mere lige, de nu trætte drenge, var bedst, men scorede ikke, en stærk defensiv bestående af Silas på mål, og Andreas, Bertram, Sebastian, Sofus Emil og Marcus i forsvaret, sørgede for at LSF heller ikke gjorde det og kampen sluttede 0-0. Melby sluttede lørdagen på en førsteplads i puljen, og så er det svært at være utilfreds.

Søndag stod på de sidste to puljekampe, og skulle så gerne sluttes af med en finale. Dagens første kamp var mod Gundsølille, og den tog hurtig samme form som lørdagens kampe, Melby var totalt dominerende, med adskillige store chancer, specielt Alexander havde flere farlige afslutninger blandt andet et brag på overlæggeren, men ind ville bolden ikke. Men når man ikke score på sine chancer, så sker der som regel det onde i fodbold. En Gundsølille spiller opfanger en tilfældig bold på midten, uden at tænke for meget, hakker han til den, den sejler i en blød bue hen over forsvar og målmand ind under overlæggeren, flot og utrolig heldigt, stik mod spil og chancer, var Melby nu bagud 0-1. Men drengene gav ikke op, presset fortsatte, og inden længe endte bolden igen hos Alexander, denne gang viste han ingen nåde, og hamrede bolden op i krogen 1-1. Melby havde flere gode bud på at vinde kampen, men den sluttede 1-1. Med endnu en uafgjort, var Melby nu faldet ned på en 2-plads i puljen, og skulle vinde deres sidste kamp, for at være sikker på en finale plads, ellers var man afhængig af at tidligere besejret Frederikssund ikke fik mere end udgjort i deres sidste kamp. Og dagens sidste puljekamp, var mod den nye 1'er Nørre Alslev. Kampen startede tæt, med et lille overtage til Melby, men det var Nørre Alslev der scorede først 0-1, Melby slog hurtigt igen 1-1, Melby var stadig mest på bolden, men igen var det alligevel Nørre Alslev der scorede 1-2. Melby fightede sig tilbage 2-2. Kampen nærmede sig sin afslutning var udgjort nok?

Så kom der en grufuld melding fra Frederikssunds kampen, Frederikssund var foran 2-0, og stod til at klemme sig forbi Melby og tage finalepladsen, sammen med Nørre Alslev. Man spiller sig ikke i finaler, ved at spille uafgjort, om end man er bedst og ubesejret, så er 3 uafgjorte i træk IKKE nok, og Melby stod med 5 minutter igen til at skulle spille om bronze. MEN drengene var IKKE kommet for bronze. Mathias Lindboe blev sat frem i angrebet, og det viste sig hurtigt at give pote. Lucas Møller opfanger en bold på midten, han orientere sig, og sender en stigning i dybden til Mathias, han løber sig fri, kommer alene med målmanden, sparker... 3-2 til Melby. Nørre Alslev sætter nu alt ind, og presser på for at få finalepladsen tilbage. Men denne gang står Melby forsvaret fast, og igen er det Lucas Møller, der opfanger en bold et stykke nede på egen banehalvdel, som han sender frem i en høj bue, denne gang nok mest for at cleare den, men det er igen Mathias der opfanger den, han dribler sig fri, skyder og scorer 4-2, kampen bliver fløjet af, Melby er i finalen.

I finalen ventede Frederikssund, som Melby tidligere havde vist sig at være klart bedre end. Det var dog alligevel nogle stærkt nervøse forældre, der tog stilling på sidelinjen, skulle sejren smutte fra drengene i en uheldig og tilfældig kamp??? Nervøsiteten forblev dog hos forældrene på sidelinjen, for da kampen blev fløjtet igang, var det igen Melby, der tog initiativet, og lage et højt og stærkt pres på Frederikssund. Denne gang var det holdets anden Lucas, Lucas Oxenløwe der førte an, og var at finde her, der og alle vegne på midtbanen, og et stykke inde i første halvleg var igen Mathias der blev sendt i dybden med en stikning, denne gang til et indlæg fra baglinjen. Mathias sparker den hårdt ind over, men den bliver rettet af af en modstander og.... Går i mål 1-0. Lidt heldigt men fuld fortjent i forhold til spil og chancer. Melby fortsætter med at dominere, og et stærkt forsvar lukker ALT ned, der kommer den anden vej. Finalen forbliver kun spændende i forældrenes nervøse hoveder, og da det senere også bliver til 2-0, går holdet på cruise control og køre sikkert sejren hjem. 

Drengene vinder Fjord Cup, forældrene ånder lettet op, og tager del i jublen. Cheftræneren Tobias Duelund for senere en fortjent omgang buksevand af drengene, da pokalen bliver løftet på podiet. 

Fodboldens tilfældigheder sørgede for en del spænding i løbet af turneringen, men i sidste ende var det det bedste hold, der vandt og løb med første pladsen. Og der står nu endnu en Fjord Cup pokal fra 07'drengene i klubhuset.

STOR ROS og HÆDDER til, Silas, Bertram, Marcus, Andreas, Sofus Emil, Malthe, Lucas Møller, Lucas Oxenløwe, Sebastian, Mathias, Alexander, og ikke mindst cheftræner Tobias Duelund.

Luk