Melby imod toppen af poppen…
I weekenden var Melbys U10 drenge med i en eliteturnering i Brøndby.
Cheftræner Henrik ”Manse” Christensens udvalgte kunne se frem til 3 puljekampe imod super stærke hold. KB, Andreas Inesta (Barcelonas fodboldakademi) og Hørsholm var udfordringerne for holdet, for at gå videre til A-slutspillet.
Første kamp var imod Hørsholm som Melby vandt 2-0. Derefter var modstanderen Andeas Inesta, som vandt 2-0 og fuldt fortjent, da de på dagen lige var en tand bedre end Melby. Sidste kamp i puljen skulle vindes for at A-spillet kunne være en mulighed. KB var modstanderen og et hold som tidligere har volt Melby kvaler. Men på dagen var Melbys drenge på toppen, og vandt kampen 2-0 imod de senere finalister. Dermed var Melby videre til søndagens finalerunder. I mellemrunden kom Melby i pulje med BSV og Farum. De 2 bedste fra puljen ville gå til kvartfinalerne og dårligste hold kunne tage hjem… Tidligt søndag morgen mødte Melby i første kamp Farum, der havde fået ”de rigtige ben ud af sengen” og vandt 2-0, trods god modstand fra de røde… Næste kamp skulle så vindes, ellers var det hjem til landsbyen.... BSV var modstanderen i en kamp Melby igen fandt takterne fra lørdagens kampe frem – 3-1 til Melby og dermed skulle holdet følge kampen Farum-BSV fra sidelinjen, inden rækkefølgen i puljen var afgjort. Farum vandt 1-0 over BSV, og dermed blev Melby no. 2 i puljen og skulle i kvartfinalen møde én af de store favoritter i turneringen fra Brøndby IF. Kvartfinalen blev desværre slutningen på en super turnering af drengene og deres træner. Brøndby IF vandt kvartfinalen 4-0, i en kamp Melby havde store ære af langt hen imod kampens afslutning, hvor spillerne tabte tråden et par gang. Herefter var det slut og drengene kunne gå trætte, men stolte, i bad og køre hjem.
I en turnering hvor man mødte vinderen (Brøndby IF vandt 6-0 i finalen over KB), nummer 2 (KB) og nummer 3 (Farum), skal der kun kippes med flaget, og ønske god vind i forårets turneringer. Cheftræner Henrik ”Manse” Christensen har mange gode spillere der skal arbejdes i fremtiden. Til sommer skal der tages revanche imod nogle af weekendens modstandere, når Melbys drenge deltager i Vildbjerg Cup.
Et andet sted på Sjælland fik U10 drengens hold 2 revanche imod Birkerød. Sidste uges store nederlag, blev ”vekslet” til en 6-2 sejr. Så også her var der smil og glade spillere, der sammen med træner Peter Møller igen kunne få smilet frem efter en underholdende kamp.