Menu

Afsluttende dag for dette års Vildbjerg Cup

image
Kim Daugbjerg
06. august 2023 kl. 15:57

Så kom vi frem til den afsluttende dag for dette års Vildbjerg Cup.

 

Over 10.000 spillere og mindst lige så mange trænere/familie/venner har været med til at gøre det til en super oplevelse for deltagerne.

 

MLI havde på finaledagen 3 hold i spil. Og alle andre MLI-deltagere var med på sidelinjen for at støtte op om deres kammerater.

 

Først på søndagen skulle 2009-pigerne spille deres kamp om 3. pladsen. Efter en spændende kamp endte kampen uafgjort. Og derved skulle der straffespark til for at finde vinderen i kampen om 3. pladsen. Desværre gik det ikke som håbet for de unge piger, da IF FREM Skørping lige var en tand bedre fra straffesparkspletten en MLI og vandt 4-2. Flot turnering af pigerne der kæmpede deres bedste.

 

Herefter var der MLI hold i finalen i drenge 2008-rækken. Holdet havde vundet alle kampe inden finalen, hvor tyske JFV Varel var modstanderen. Det gik lidt imod drengene i første del af kampen, hvor gult kor tog straffe til tyskerne var på programmet.... Men der blev brændt fra pletten og drengene kom lidt mere med i kampen. Det blev 1-0 til MLI i første halvleg og de unge drenge udbyggede føreringen til 2-0 i anden. Så stor jubel på alle spillerne og de mange tilskuer omkring banen. Flot turnering af træner Anders Weng og holdet fra start til slut.

 

Sidste MLI hold var drengene i 2010-rækken. Der i deres finale mødte norske Rennesøy FK. Spændende og meget lige kamp der endte uafgjort 0-0. Så også her skulle der straffespark til inden vinderen kunne findes.

Igen måtte et MLI-hold se sig besejret på straffespark - denne gang 3-2. Men også her en rigtig flot indsats af Sofie Bek og Marina Berjawis tropper.

 

En lang turnering for de 6 MLI-hold - og ikke mindst deres trænere - er nu slut. Nu venter den lange tur med busserne imod Melby.

 

Busserne forventes at lande i Melby kl. ca. 20:00. Men tag lige kontakt med

deltagerne om der skal afhentes når busserne ankommer til Melby.  

 

MLI-Fodbold håber alle deltagerne kan skrive positive oplevelser på CV´et hos alle de der deltog - om man vandt kampe eller ej. Det sociale på tværs af klubbens hold er som vanligt i højsædet, til gavn for hele klubben i fremtiden. Klubben støtter årligt disse ture med et stort beløb, og år efter år kommer det mangfoldigt ”igen” på positivsiden – specielt social hvor turen vanligvis er det gennemgående samtaleemne året igennem hos trænere, spillere og forældre.

Luk