Ny dametræner
MLI-Fodbold har efter mange år måtte sige "tak for denne gang og på gensyn" til Gerty Janssen.
Gerty har været træner i Melby siden 2007, men har valgt nye udfordringer udenfor landsbyen.
Vi takker Gerty for det arbejde han har lagt i MLI-Fodbold igennem årene. Gerty forsætter med at have sin gang i MLI, og vil også forsætte med diverse andre opgaver som ikke har med træning at gøre.
Seniorformanden Jørgen "Valle" Jensen kunne i dag præsentere den nye cheftræner for Melby´s Bedste kvindeseniorhold - valget er faldet på Jackie Larsen, som igennem tiden har trænet kvindesenior i flere år. Bl.a. det gamle Brederød og senest i Frederiksværk. Så det er en rutineret træner der afløser en anden rutineret træner.
Jackie og holdet træner mandage og onsdage kl. 19:00-20:30, med første træning den 29. juli 2019.
Hvorefter der er et par træningskampe inden efterårsturneringen går i gang for alvor midt i august.
Nye spillere er velkommen til at se forbi - vi har rigtigt mange kvindespillere, men der er altid plads til flere.
Holdene spiller DBU-turneringer i både 11-mands og 8-mands turneringen.