Menu

Damernes første point kom i banken

image
Lillian Jensen
17. september 2017 kl. 19:34

Kan man vinde 1-1?

Jahaer manner.

Det var lige nøjagtig det vi gjorde i dag. Sikke en fight og sikke en fornøjelse. Sikke et humør og sikke en vilje.

Det begynder at ligne noget og som Mette sagde det: i spillede jo fodbold i dag. Det er en helt umulig opgave at kåre kampens holdspiller.

I fortjener alle at blive nævnt for det var virkelig en holdindsats. Skrald havde så mange sikre indgreb og gode fodparader.

Katja og Tina fandt opskriften og fik lukket af i forsvaret. Kæft det var godt. Emilie og Natalie vandt så mange gode dueller på midten og fik lagt gode bolde frem ad banen.

Mie løb og løb og løb på kanten og fik hentet mange bolde ind. Mette fandt sin indre terrier og fik bidt sig godt fast i mindst to ad gangen.

Sia der altid knokler på og aldrig giver op. Camilla fandt ud af at håndbold også er gavnligt på en fodboldbane og så gik det stærkt derfra.

Allestedsnærværende Anni som aldrig løber tør for luft og som fylder for 3-4 stykker. Og sidst men ikke mindst vores trofaste holdleder, som laver taktisk kloge udskiftninger og som aldrig bliver træt af at råbe af os. Kære hyggedamehold - tusind tusind tak for i aften.

Jeg glæder mig endnu mere til næste kamp.

Ps. Jeg giver en kasse øl hvis vi kan få Mette til at forlade banen, fordi det bliver for spændende

Luk