Ubesejrede fodbold-fitness damer fra MLI
En velfortjent fejring af et formidabelt resultat
MLIs seje Fodbold Fitness-damer sluttede i weekenden indendørs-sæsonen af, til Fodbold Fitness-stævne i Frederikssund.
Humøret var højt, ligesom pulsen også blev det, og der blev spillet 4 meget lige kampe med høj intensitet.
Konditionen og humøret holdt dog hele vejen, og ved dommerens sidste slutfløjt, var damerne ubesejrede i samtlige kampe - et super flot resultat!
Det var da også en stolt træner, der sammen med holdet, fejrede succes’en med en velfortjent søndags bade-bajer.