Michael og undertegnede startede torsdagholdet, Vi var to de første par gange, Michael med sin ukuelige vilje som fulgte ham lige til i lørdags, hev sin tidligere svigersøn med.
Han arbejdede om aftenen så Michael mente ikke at han skulle sove længe om torsdagen, så vi løb rundt 3 mand. (Michael spillede i Bispebjerg, nogle hårde hunde,- tidligere svigersøn var AGFèr og undertegnede fremmer).
Det var en god cocktail to fra kbh. og en århusianer og så i MLI Michael var en hård modstander på banen der skulle vindes næsten for en hver pris når Michael fik snøret sine støvler og bolden rullede så var der kun fokus fremad på banen bolden og målet, enhver forhindring blev elegant fejet væk.
En torsdag var der fint besøg, Steffen (borgmester) mødte op med sine to sønner så det gik lystigt til, indtil Michael fik bolden i venstre side af banen, der var helt åben, så afsted gik det direkte mod mål og få meter fra mål fik den med venstre skøjten, et rent vrist spark, den sejlede mod målet da det gik op for Michael at det var Steffens ene søn på omkring 8/9 år der vogtede målet. Det gik gudskelov ikke helt galt, men Michael var virkelig berørt af hændelsen et godt stykke tid.
Lige så hård Michael var på banen lige så rolig og behagelig var han udenfor med sin tørre humor og gode kammeratskab, et kammeratskab som vi på hele torsdagholdet kommer til af savne fremover Michael sov ind i lørdags efter længere tids sygdom
ÆRE VÆRE HANS MINDE
Med et stort savn
Fryd