Landsholdspiller træner i MLI-Fodbold
MLI-Fodbold er stolte over at kunne byde Sofie Bredgaard velkommen i trænerteamet omkring U11/U12 pigerne.
Sofie vil indgå i teamet sammen med de nuværende trænere og holdledere, som det nu kan passe ind i landsholdskampe, samt ikke mindst træning og kampe for Sofies hold i Sverige.
Men som det ser ud pt. er Sofie klar én gang om ugen frem til sommerferien, hvor Sofie har valgt at give lidt tilbage til MLI-Fodbold. Dette er vi selvsagt meget taknemmelige over, og ikke mindst ser frem til pigerne kan se ved selvsyn kan se ”alt kan lade sig gøre” om man arbejder for tingene..
Per 01. marts 2024 og foreløbig frem til sommerferien, vil vor tidligere spiller, og nuværende proff.spiller i FC Rosengård i Sverige, være på banerne i Melby igen – denne gang som træner.
Sofie spillede 4,5 år i MLI inden karrieren for alvor tog fat. I årene 2009-2013 viste Sofie, som ungdomsspiller, mange af fodboldens finurligheder frem på banerne – og drev modstanderne til fortvivlelse med sine driblinger, afleveringer og skud – samt ikke mindst hendes helt utrolige fodboldforståelse, som blev pudset af uge efter uge sammen med sine trænere og mange holdkammerater i MLI.
Efter mange år i MLI, skulle springet tages til andre steder – bl.a. B93, Linköping og i dag nu hos FC Rosengård. Som i januar 2024 blev slået ud i Champions Leauge turneringen. Her mødte FC Rosengård Barcelona, Benfica og Eintracht Frankfurt, som samlet set blev en for stor mundfuld for det svenske storhold.
Nu er det så Sofie der skal sætte ord på en god eller mindre god aflevering m.v., så vi måske om nogle år har en anden spiller der når sine mål!