Torsdagsholdet kl. 10 viste sig flot frem i Ålborg.
13 mand har i denne uge været i Jylland, hvor vi mødte et tilsvarende hold fra Ålborg KFUM. Desværre blev det til et knebent nederlag på 1-4. Vores undskyldning for nederlaget er, at modstanderne måtte låne 2 af vore spillere.
3. Halvleg var nok vores bedste. Ålborg KFUM serverede en fremragende middag for os, og vi udvekslede en del godt krydrede vittigheder.
Dagene i det jyske bød desuden på konkurrencer i bordfodbold, petanque, fodboldgolf og dart samt masser af god mad og drikkelse. Det udendørs opvarmede jacuzzi i vores feriebolig blev også brugt flittigt.
Nu er vi rystet rigtigt godt sammen til den næste store udfordring: Gilleleje den 23. maj 2024.
Husk alle er velkommen hver torsdag kl. 10:00 på banerne i Melby – om vinteren er det samme tid, men på kunstgræsbanerne andre steder i kommunen..