Menu

MLI vinder lokalopgør

image
Kim Daugbjerg
25. september 2024 kl. 10:39

Tirsdag skulle den udsatte kamp imod Hundested spilles.

 

På kunstgræsbanen i Hundested skulle cheftræner Jesper Petersen få sat spillerne op til lokalopgør, og ikke mindst følge op på weekendens sejr over St. Lyngby.

 

På denne våde tirsdag lagde MLI meget passivt ud. De første 20 minutter af kampen, var en stor prøvelse for træner-teamet. 

Meget lidt hang sammen, og der var ikke den fight man burde forvente i et lokalopgør…

 

Så at hjemmeholdet kunne bringe sig foran med 1-0 efter 14 minutter kunne der ikke indvendes det store imod.

 

Men så kom MLI mere og mere med ind i kampen, og frem imod pausen var der flere gode aktioner der, med lidt helt, kunne have givet MLI´erne et forløsende mål – men det skete ikke.

 

I pausen foretog trænerteamet et par udskiftninger, som vendte kampen endnu mere til fordel for udeholdet.

 

William Østerby Christensen bragte, efter 3 minutters spil af anden halvleg, balance i regnskabet efter et flot langskud et godt stykke fra straffesparksfeltet. Flot mål af U19-spilleren. Kort tid efter bragte den indskiftede Marvin Aagesen MLI foran 2-1 og 3-1, indenfor blot 3 minutter! Herefter var MLI i god styring af kampen, men  alligevel kom Hundested på 2-3 midt i halvlegen, på et mål skabt efter lidt ”ping pong bold”  inden bolden lå bag MLI´-keeper Filip Koldbech.

 

Men MLI havde flere chancer der burde have givet mål, inden Marco Nielsen og Mathias Nielsen sørgede for sejr til MLI på 5-2. En fuld fortjent sejr i regnvejret.

 

Bedst hos MLI denne aften var de to unge William Østerby Christensen og Gustav Bastholm.

 

 

Næste kamp for Jesper Petersens tropper er lørdag kl. 13:00, hvor holdet gæster Oppe-Sundby stadion.

Luk