Menu

MLI lige ved og næsten

image
Kim Daugbjerg
19. maj 2024 kl. 11:42

Lørdag tog cheftræner Jesper Petersens tropper imod Skævinge.

 

Sidste uges mindre gode præstation skulle denne solrige lørdag vaskes væk… Og det blev den!

 

Melby måtte til dagens kamp se bort fra kaptajnen Niklas Thøgersen, der i ugens løb blev skadet ifm. træning,

så hans vanlige fight og vilje skulle overtages af andre – og det blev som træner teamet håbede.

 

Melby lagde godt ud fra kampens start, hvor spillet var sammenhængende og idérigt.

 

Defensiven stod stærke (med tilbagevendte Anders Weng i midterforsvaret), midtbanen var indstillet på stort

løbepensum og i front var Chris Nielsen en god opspilsstation – selvom det måske ikke var hans bedst kamp i foråret,

så trækker han opmærksomhed fra 2-3 mand gang på gang, så MLI´s midtbane får mere plads i offensiven.

 

Efter godt spil af hjemmeholdet, kom de ogås foran 1-0 ved unge (årgang 2007) Lars Städe Kristiansen, de ri lighed med sidste weekend derved kom på måltavlen.

 

Melby forsatte det fornuftige spil imod er godt spillende hold fra Skævinge, der spillede en god kamp.

 

Melby holdt til halvlegen, og kunne få justeret holdet lidt til anden halvlegs forventede pres fra Skævinge.

Og det kom der flere gode situationer de sidste 45 min. Allerede kor tinde i halvlegen kom Skævinge på 1-1, men der kom modsvar fra Melby der forsatte det gode spil. Melby kom på 2-1 efter et mønster angreb, hvor unge Christoffer Wellejus omsatte et flot indlæg til Melby føring. Dejligt at se holdet komme igen, trods de sidste kampes nedture…

 

Melby kæmpede alt det de havde og alle troede der kom 3 points på kontoen, men i det 96. minut blev et indlæg rettet af i Melby defensiven, så målmand Nikolaj Sørensen blev fanget på det forkerte ben og 2-2… Ærgeligt med pointtab, men spillemæssigt oprejsning frem imod lokalbraget imod Hundested næste weekend, hvor Jesper Petersens tropper tager den korte tur til Hundested – med håbet om samme flotte resultat som i efteråret, hvor Melby vandt 3-1 over topholdet.

 

Dagens bedste på et godt Melby hold var Jacob Wang og Anders Weng, der løb mange meter for holdkammeraterne kampen igennem.

 

Luk