Lørdag var sidste kamp for MLI´s bedste herresenior
Lørdag var sidste kamp for MLI´s bedste herresenior. Jesper Petersen havde til dagen kamp valgt, en offensiv indstilling overfor gæsterne fra Helsinge.
Lad det være sagt allerede her, så kom der mange chancer til hjemmeholdet – men skarpheden foran mål mangler lidt, og har gjort det stort et i hele 2024.
Men så er der jo noget at arbejde med for holdet igennem vinteren…
MLI-bomber Chris Nielsen var en spiller Helsinge havde lidt svært ved at ”styre” i 1- halvleg. Med to mål var han en farlig spids hos MLI. Efter 19 min. kom det første mål,
og det andet efter 26 min. Uden at anstrenge kunne det godt have været det dobbelte allerede ved pausen.
Kort efter pausen kom Melby på 3-0 ved unge Christopher Weilejus, efter et hjørnespark fra Rasmus Jensens venstreben. Derefter gik der lidt vinterferie i den for hjemmeholdet, der godt kunne have scoreret +5 mål denne lørdag, men var alt for uskarpe kampen igennem.
Et godt efterår giver forhåbninger om et godt forår – men arbejdet med nyt system og nye spillere tager tid, og det er der nu på kunstgræsset (andre steder i kommunen end Melby….) frem imod foråret 2025, hvor Jesper Petersen og teamet skal spille i oprykningsspillet til serie 3.