Menu

Lørdag var der lagt op til endnu et lokalopgør for cheftræner Jesper Petersens tropper.

image
Kim Daugbjerg
03. juni 2024 kl. 08:54

Lørdag var der lagt op til endnu et lokalopgør for cheftræner Jesper Petersens tropper.

 

Denne gang imod naboerne fra Ølsted.


Dejligt vejr havde lokket rigtig mange til Melby denne lørdag, og de fik en underholdende kamp.

 

Melby lagde godt ud og spillede en god gang bold over hele banen.  Det bar frugt i slutningen af halvlegen, hvor Chris Nielsen bragte Melby foran 1-0. Fuld fortjent og måske et par mål i underkanten, da der blev brændt chancer som man ikke ser hver dag……!

 

Efter pausen forsatte Melby det gode spil frem til midten af halvlegen, hvor Jacob Wang og Chris Nielsen måtte lade sig udskifte. Derefter var det som om kræfterne slap op for hjemmeholdet, og Ølsted kom mere og mere med i kampen.

 

I de sidste 5 min. af kampen tog Michael Terkelsen sagen i egen hånd og kunne med 2 mål bringe Ølsted foran 1-2 – noget ufortjent om man ser på kampens forløb, men det ”spiller” man jo ikke med..! Men i det 3. min. overtid bragte Rasmus Jensen balance ved et tørt frispark. Godt med point så sent i kampen, men der må være lidt ærgrelse hos hjemmeholdets spillere efter en kamp med mange chancer uden forløsning.

Billeder fra kampen kan ses her!

 

Næste kamp er fredag ude imod rækkens tophold fra Hørsholm.  

Luk