Lørdag var cheftræner Jesper Petersens tropper i kamp i Dalby.
Lørdag var cheftræner Jesper Petersens tropper i kamp i Dalby.
Efterårets start er ikke den, pointmæssige, bedste start holdet har præsteret.
Frem imod lørdagens kamp kom der afbud på afbud til træmerteamet, der dog gik til kampen med optimisme.
I målet var der debut til keeper Marcus Kolby, der stod en flot kamp for udeholdet. Desuden var der 3 stk. U19 spillere der havde
fået plads på Melbys 1. hold denne weekend. Alle 3 spillede gjorde det godt, og var med til at få presset overtaget over til udeholdet –
stort set kampen igennem.
Efter 28 minutters spil kom debuten til U19-spilleren William Østerby Christensen, som straks fik sat sit aftryk på kampen.
Endnu et godt opspil fra midtbanen, gjorde det kom en god chance som Dalbys målmand halvklarede, men vanen tro var topscorer Chris Nielsen
det ”rigtige sted” og bragte Melby foran 0-1.
Efter 65 minutters spil fik Joachim Jønsson (også U19-spiller) et gult kort, og 10 minutters tænkepause på bænken. Dette skabte lidt mere spil til hjemmeholdet, som kort tid efter også skabte udligningen på en lidt kaotisk defensiv aktion fra Melby. Der var op til flere muligheder for at cleare bolden, men den kom kun lidt ud af feltet, hvor en af hjemmeholdets spillere klappede bolden ind. Flot mål – men den burde nok have været ”banket ud af kommunen” inden han fik skudchancen…
Herefter lagde Melby et godt pres på hjemmeholdet, og kun uskarpheden gjorde der ikke kom et par mål mere til Melby.
Alt i alt nok den bedste kamp i hele 2024 fra Jesper Petersens tropper, men desværre mangler skarpheden i nogle situationen.
Bedste på holdet fra Melby denne lørdag var debutanten William Østerby Christensen, men alt i alt den rigtig god kamp af de fleste.
Holdets næste kamp er hjemme i Melby, lørdag den 21. september 2024 kl. 16:00. Her møder de Store Lyngby, der er kommet godt i gang efter en sløv start på sæsonen.
Allerede tirsdagen derefter (den 24. september 2024) er der lokalopgør på Hundested stadion kl. 18:30, hvor den udsatte kamp fra tidligere på sæsonen skal spilles.
Så det er et tæt program der venter, men om de positive takter fra lørdagens kamp kan tages med, så er der basis for et par gode kampe fra Melbys side.