Menu

Vi savner Piger i Årgang 99/01 !

image
17. januar 2016 kl. 10:26

Vi savner piger fra årgang 1999-2001.

Er du en pige mellem 14-17 år, bor du i Halsnæs eller omegn - og har du lyst til at snøre støvlerne og stævne ud for et af Nordsjællands absolut bedste pigehold i årgangen?

Så er der gode chancer for at komme til at spille fodbold – pga. langtidsskader, efterskoleophold og udenlandseventyr er vi ved at have en lidt for ”small” trup.

Vi håber 2-3 nye ansigter ville gøre stor gavn i hverdagen for vor super trænerteam…. Og ikke mindst for os tøser, så vi ikke er så sårbar ved afbud og flere skader. 


MLI-Fodbold kalder sig selv en hyggelig klub med socialt sammenhold, med mulighed for både fester samt fodboldrejser til ind- & udland.

Hvert år er vi på ture til et eller andet sted rundt om i ”verden”. Vi har tidligere været i udlandet (bl.a Holland), og i 2015 vandt vi den store internationale turnering Vildbjerg Cup (over 10.000 spillere fra hele verden). Den bedrift gentager vi selvsagt igen til sommer.

Næste år går turen til udlandet igen, som vi er ved at samle lidt penge ind til….! Vi kan tilbyde fodboldtalenter talentudvikling og specialtræning, men vi søger også hyggespillere der ”aldrig” har set en fodbold før – vore trænere skal nok vise dig hvordan der sparkes til bolden…..

Vil du skifte klub, eller har du holdt fodboldpause, så er du velkommen til gratis prøvetræning for at se, om vi og MLI-Fodbold er noget for dig. Foråret er på vej og vi skal spille i den bedste række under DBU-Sjælland (ØST-rækken).

Træningen, indtil vi skal på græs, foregår mandage kl. 18:30-20:00 på kunstgræsbanen i Hundested, onsdage kl. 18:00-19:30 på Enghaveskolen (indendørs) og lørdage kl. 15:00-16:30 i Melby hallen (indendørs) - så hold dig ikke tilbage. Kom ud og få forbedret din kondition og få nogle nye super gode venner….!! 


Skal du vide mere om klubben, kan du enten besøge hjemmesiden www.mli-fodbold.dk, eller kontakte vor formand Kim Daugbjerg på hans mobil 20206468.

KOM NU DET ER SJOVT – OG SUNDT (SIGER VOR TRÆNER……….). 

Håber vi ses til næste træning!

 

U-17 pigerne i Danmarks bedste fodboldklub

 

 

 

Luk