Menu

Spændende kamp mod Hundested

image
Kim Daugbjerg
23. april 2015 kl. 18:20

Melby spillede i weekenden hjemme imod lokalrivalerne fra Hundested. Trods stor forskel i stillingen, hvor Melby ligger i top og hundested i bund, var der ikke meget forskel på spillet kampen igennem.

Hundested kom med stor gejst og iver, der til tider skabte problemer for Melby spillerne. Den vanlige 1. målmands Nikolaj Sørensen har været skadet i længere tid, og derfor er veteranmålmanden Torben Nielsen blevet gravet frem igen (igen igen). Torben stod en fejlfri kamp, og havde afgørende redninger flere gange i kampen. 

Melby kom foran 1-0 ved Jeppe Carlsen, der udnyttede lidt forvirring i Hundested forsvaret efter et hjørnespark. Jeppe knalede bolden ind bag Hundested målmanden der også stod den god kamp. 

Herefter var Melby på hælende flere gange, men et godt forsvar og ikke mindst Torben Nielsen afværgede en Hundested reducering. 

2-0 forløsningen kom efter et god indad skruet frispark fra Søren Thomsen tæt på mål, hvor Rasmus ”Ralle” Jensen kom højst med hoved og dirregerede bolden i mål fra tæt hold. Først herefter kunne Melby spillerne og tilskuerne trække vejret lidt roligere de sidste minutter. Den sidste del af kampen stod der Melby på, og havde et par tilløb til chencer uden der for alvor brændte på foran Hundested keeperen… 

Næste udfordring for Melby mandskabet er topkampen lørdag på udebane imod Jægerspris – her kan Melby mandskabet for alvor trække fra i topstriden. Jægerspris er lige under Melby med 4 point mindre end de lokale oprykningsaspiranter.

 

Luk