Ny træner 2.Herresenior
MLI-Fodbold er glade for at kunne informere, at der nu er kommet en aftale på plads med den kommende træner for MLIs 2.herresenior.
Kim Horn der tidligere har trænet højere seniorrækker på Sydsjælland - senest i Frederiksværk på kvinde/pige siden –har lavet aftale med MLI for de kommende 3 år, så aftalen derved løber frem til 30.11.2018.
Igennem de sidste måneder har Kim været en aktiv person til MLIs kampe og enkelte træningspas. Derigennem kunne Kim få et helt klart billede på hvordan herresiden spiller og ikke mindst træner. Alt det gode tager Kim med sig, og de ændringer der skal til på træningsbanerne har Kim på fornemmeste vis argumenteret for overfor seniorudvalget.
Spillerne kan alle se frem til at møde alle trænerne på herreseniorsiden lørdag den 13. februar 2016, hvor der indkaldes til første træningsdag.
Program m.v. kan ses på hjemmesiden i slutningen af januar 2016. Det er opstart for ALLE herreseniorhold, så hold dig endelig ikke tilbage denne lørdag – og ugerne fremefter. Til dem der ikke kan vente vintertrænes der hver torsdag fra kl. 20.00 – 22.00 på kunst i Hundested.