Menu

MLI stadigvæk med i toppen

image
Kiim Daugbjerg
17. april 2017 kl. 13:04

Lørdag spillede træner Jørgen ”Valle” Jensens udvalgte årets første hjemmekamp på Melby stadion.

 

Truppen var til kampen hæmmet af nogle skader hos et par af de vanlige spillere i startelveren.. Men trods dette skulle Melby bevise at de hørere til i toppen, og at St. Lyngby ligger midt i tabellen.

Kampen startede rimeligt for Melby, hvor det blev til et par store chancer – men ind kom bolden ikke.

Udeholdet var ikke meget på Melbys banehalvdel i starten af kampen, men var farlige hver gang bolden blev slået langt fra de bagerste i St. Lyngbys defensiv. Og på et af disse lange spark svigtede Melbys defensiv totalt og her svigtede St. Lyngbys angriber ikke alene med Simon Pedersen – der fik en flot turneringsdebut efter skiftet fra Frederiksværk – 0-1 efter 30 min. og noget af en kold spand vand i hovedet for Melbys spillere.

Melby kom herefter lidt bedre med igen, og på et ikke alt for ”stort” straffespark kom Melby lige før pausen på 1-1, da Allan ”Moller” Petersen omsatte straffesparket til scoring. I pausen blev der talt med store bogstaver i Melbys lejr, men alligevel fik de ikke spillet til at glide som ønsket efter pausen. Efter en tabt bold midt på egen bane fik St. Lyngby en mulighed for at komme foran – og igen udnyttede udeholdet passiviteten i Melbys defensiv… 1-2 og igen skulle hjemmeholdet trække sig selv op.

Efter ca. 75 min. gik luften noget ud af ballonen for udeholdet, der tydeligvis manglede noget luft i denne del af kampen. Melby pressede og pressede, men flere gode muligheder blev brændt eller fik ikke lige den sidste finish i afleveringen, så hjemmeholdet kunne sparke bolden ud af kommunen..! Da viseren viste 89 min. og alle havde indstillet sig til et ærgerligt nederlag, tog kaptajnen Jeppe Carlsen sagen i egen hånd. Ved et hjørnespark til hjemmeholdet havde styrmanden i defensiven taget turen med op og gjorde det til 2-2. Men det var ikke nok for Jeppe, der igen på næste angreb igen var søge med i feltet – og fik smidt bolden i nettet til en 3-2 sejr. Ellevild jubel i Melbys lejr, og modsatte hos udeholdet – hvor man godt kunne have lidt sympati for en uheldig dag..

Først et straffespark der var noget tvivlsomt, og derefter at have armene oppe over hovedet til kampen mere eller mindre var færdig..

Bedst af alt var det at se til den efterfølgende opstartsfest, at et par af udeholdets spillere blev hængende (og en del tilskuere) - det er sku da fodbold når det er bedst...

Næste kamp for Melby tropper er lørdag den 22. april, 2017 ude imod Slangerup kl. 15:30 – her må man håbe spillet kommer på niveau med de gode takter fra flere af træningskampene.

Luk