Menu

MLI på vej op i Serie 3 ?

image
26. april 2015 kl. 12:22

Også i forårets 3. kamp var der igen fuldt hus til Melby drengene i serie 4. Spillerne var inden kampen svækket af afbud fra flere stamspillere – bl.a. de rutinerede Adnan Butt, Casper Mortensen og Rasmus ”Ralle” Jensen.

Ikke den bedste optakt til en kamp imod nærmeste konkurrent til oprykningspladserne, hvor Melby holdet inden weekendens kamp var 4 points foran dagens modstander fra Jægerspris. 

Melby holdet kom dog ud til udekampen med fuld gejst og iver for at vise hvem der skal have favoritværdigheden i de resterende kampe i foråret. Efter de første 4 minutter af kampen kunne Melby have været foran med 2-0 om blot hvor Peter Voss og Jeppe Carlsen begge brændte chancer der i fodboldsproget betegnes som ”100% chancer” – og Jægerspris kunne uden nogen for protester også have været én mand i undertal resten af kampen, da hjemmeholdet burde have fået et rødt kort i denne super periode for Melby.

Nu blev det hverken til mål eller rødt kort. Men Melby, som på dagen ikke spillede pænt fodbold, kæmpede videre hele første halvleg som udeholdet var deres modstandere klart overlegne. I slutningen af halvlegen måtte veterankeeper Torben Nielsen diske op med endnu et par superredning i lighed med de tidligere kampe.

I anden halvleg kom Jægerspris langt mere med i spillet, og Melby spillerne måtte virkelig kæmpe med alt de havde i sig for at holde hjemmeholdet fra fadet. Torben Nielsen havde igen én af sine rigtig gode dage, og kun 3-4 kasseredninger holdt Melby inde i kampen.

Midt i halvlegen kom den rutinerede Allan ”Moller” Pedersen på banen. Der gik kun ganske få øjeblikke efter han indtog banen, inden han fik en afgørende rolle for kampen. Den altid farlige Christian Frederiksen løb fra sine modstandere, der måtte ty til ulovligheder for at stoppe Melby spilleren og dommeren pegede på straffesparksfeltet. IKKE mange på det unge Melby hold kiggede andre steder end i jorden, men Allan ”Moller” tog som en selvfølge bolden i hænderne, og lagde bolden på platten – fintede målmanden til den ene side, og sparkede bolden i modsatte….. Vild jubel i Melby lejren – både inde- & udenfor banen..! 

Med 10 minutter tilbage af kampen blev Melby med få minutters mellemrum ramt af 2 dumme gule kort til Peter Voss og Jacob Wang, og derved skulle kampen afsluttes 9 spillere imod modstandernes 11.. Her efter måtte Melby tropperne tage arbejdshandskerne på, og kæmpede sejren i hus – igen måtte Melby spillerne takke deres målmand for 2 kanonredninger der tog modet fra hjemmeholdet.

Træner Morten Eriksen har nu 5 hjemmekampe i træk (1 pokalkamp og 4 turneringskampe), hvor holdet gerne skulle forsætte deres gode stime. Holdet er nu 7 points foran nummer 3 i rækken, så det ser for alvor rigtigt godt ud for holdets chancer for at slutte på én af de 2 øverste pladser, som giver adgang til serie 3 til juni.

Næste udfordring er onsdag den 29. april 2015 kl. 19:00 i pokalkamp imod Lynge fra serie 3, og lørdag den 02. maj 2015 tager Melby imod Uvelse som ligger midt i rækken. 

Spændende kommende uger for træner Morten Eriksen og hans bravt kæmpende tropper, der kan se frem til flere spændende opgaver, der gerne skulle give points på  kontoen – så man ikke skal ud i en alt for nervepirrende

Sidste spillerunde, hvor Melby stadion den 13. juni 2015 ligger græstæppe til kampen imod de nuværende nummer 1 og 2 i rækken – Melby og topholdet Vejby

Luk