MLI fandt melodien igen
Lørdagens hjemmekamp imod Jyllinge blev en ensidig forestilling, hvor hjemmeholdet fra Melby var klart bedst over hele banen.
Melby kom foran 1-0 efter 10 minutter første halvleg inden den altid farlige Christian Frederiksen tog sagen i egne fødder…!
Christian lavede hattrick til 2-0, 3-0 og 4-0. Første mål efter 26 min. i første halvleg, og de sidste 2 i de første 8 minutter af anden halvleg. Så 4-0 i starten af anden halvleg, og alle de fremmødte tilskuere forventede nu at Jyllinge for alvor ville blive kørt langt ud over baglinjen. Men Melby tog i den sidste del af kampen meget let på tingene og kørte på cruise control den resterende del af kampen. Men 4-0 var trods alt godkendt, og spillet var langt bedre end de sidste 3-4 kampe.
Der var dog ikke nogen hjælp fra andre i bestræbelserne om at rykke op… Både Frederikssund og Slagslunde-Ganløse vandt deres kampe, så de sidste 2 kampe skal gerne udmunde i minimum 1 point.
Men det kan også blive vanskeligt nok, da den kommende lørdags modstander er netop Slagslunde-Ganløse, når MLI-spillerne i ”Gryden” skal kæmpe alt det bedste de har lært for at komme i ”mål” som oprykker.
Den sidste kamp er hjemme i Melby den 13. juni 2015 imod det suveræne tophold Vejby-Tisvilde. Så der håbes i MLI-lejren at der efter lørdagens kamp imod Slagslunde-Ganløse IKKE er tvivl om hvem der skal rykke op – det vil være ligt for spændende om netop sidste kamp skal afgøre dette spørgsmål…