Melby i Mål !
Melbys bedste herresenior har siden oprykningen sidste sommer overrasket alle, måske også selv personerne omkring holdet. Lige fra 1. spillerunde i august 2014 har holdet ligget med i toppen af rækken – og Melby havde lørdag turneringens næstsidste kamp imod ”værste” konkurrent til oprykningen, nemlig Slagslunde-Ganløse på udebane i ”Gryden” som man altid skal have respekt for at gæste.
For første gang i foråret kunne cheftræner Morten Eriksen stille med absolut bedste mandskab og uden afbud og skader til at ”forstyrre” holdudtagelsen. Allerede under opvarmningen kunne man se spillerne fra Melby havde et lidt anstrængt udtryk i ansigterne.. Var de tændte eller var det nerver der dette skulle betyde?
Det var desværre nerver som ikke set tidligere. Allerede efter 35 sekunder stor Melby defensiven som saltstøtter der blev let overlistet af en simpel kropsfinte og BANG 1-0 til hjemmeholdet der skulle vinde for at holde liv i deres forhåbninger om at rykke op i stedet for Melby…
Adnan Butt blev meget let ”viftet” væk, mens resten af medspillerne blot så til at Nikolaj Sørensen halvklarede et skud fra kanten af feltet, og en Slagslunde spiller blot skulle sætte foden på bolden ind i det tomme mål – det så ikke godt ud.
Melby spillede rystende nervøst over hele banen, og alle med Melby support på sidelinjen frygtede det værste. Den første halve time var kendetegnende usammenhængende spil og den ene dårlige aflevering og beslutning efter den anden…
Der skulle et gult kort til Tim Jensen for brok til dommeren, for at alvoren gik op for Melby spillerne. Ikke den klogeste beslutning af midtbanespilleren, der ikke havde fået sit eget spil til at flyde som vanligt – men som så lod medspillerne i stikken de næste 10 minutter.
Først fra dette minut kunne man se hvorfor Melby lå til oprykning – nu kom der langt mere struktur på spillet, og fight over hele banen viste sig at skulle bære frugt. Straks efter udvisningen af Tim kom Melby på 1-1. Et frispark midt på Slagslundes banehalvdel blev lagt ind midt foran mål, hvor Adnan Butt kom højest til vejrs og headede bolden i mål til Melby udligning.
Ikke helt fortjent, men hvad betyder det når måltavlen viser 1-1 ved halvleg.
Morten Eriksen udskiftede i pausen et par mand på midtbanen, hvor Morten Kristiansen og Rasmus ”Ralle” Jensen kom i kamp. For efterårets profil ”Ralle” var det comeback efter at have været ukampdygtig de sidste 8 kampe pga. en slem skade i knæet.
Straks fra start af anden halvleg satte Melby sig på spillet, og ”man” ventede kun på hvornår Melby skulle komme foran. Christian Frederiksen havde flere gode forsøg kampen igennem, men ind ville bolden ikke denne lørdag for den pågående angriber.
Melby havde i de første 15 minutter alt spillet, men den helt store målchance kom der ikke ud af anstrengelserne. Og stik imod spillet kom Slagslunde foran 2-1. Igen så Melby defensiven ikke god ud. Adnan Butt dukkede sig ved et indlæg, og Slagslunde angriberen stod derved helt alene med Nikolaj Sørensen i målet. Dommeren overså dog et ”lille” skub i ryggen på Adnan Butt, og ikke mindst at angriberen på det nærmeste greb bolden med begge hænder inden han bankede bolden i målet….!
Nedtur og igen skulle indstillingen heldigvis vise sig at være til Melbys fordel. Trods modgangen forsatte spillerne med hårdt arbejde at få udlignet, så det vigtige point kom med hjem til Melby og derved oprykning.
Midt i halvlegen blev Tim Jensen spillet i dybden. Tim overspurtede sin direkte modstander, men kom desværre lidt for langt ud imod baglinjen og chancen så spildt ud…. Men Tim bankede bolden i kassen fra stort set ”0 grader” og via bagerste stolpe kom forløsningen med udligningen 2-2 og vild jubel på banen og ikke mindst udenfor i Melby-lejren. Den sidste del af kampen kæmpede MLI-spillerne alt hvad de havde lært og kunne efter dommerens sidste fløjt hæve armene i vejret – som stolte og fortjente oprykkere til
Serie 3 fra sommer. På dagen havde Melby sine bedste i Jimmy Madsen og i de sidste 45 minutter Morten Kristiansen, Rasmus ”Ralle” og Tim Jensen.
Sidstnævnte viste efter sit gule kort virkelig stor figthervilje og ikke mindst oveblik når bolden skulle fordeles i Melbys offensiv. Det store arbejde ”chefen” Morten Eriksen har gjort med holdet det sidste år har nu – fuld fortjent – båret frugt.
Det er mange år siden Melbys bedste hold på herresiden er rykket op 2 år i træk. Stort cadeau til Morten og hans spillere. Nu mangler der kun lørdagens sidste kamp på Melby stadion imod det ubestridte tophold fra Vejby-Tisvilde. Melby tager imod Vejby-Tisvilde kl. 16:00 – godt for spillerne man ikke skal ud en alt for nervepirrende sidste kamp, om denne skulle have været altafgørende for om holdet skulle rykke op eller ej…