Menu

Ingen vinterpause i MLI

image
21. december 2015 kl. 17:34
Der er langt fra ”dømt vinterpause” i MLI-Fodbold.

I starten af de nye år afholdes DBUs B1 trænerkursus for 16 af klubbens trænere.
Når disse uger med kursus er overstået, vil klubben have over 40 trænere der har gennemgået diverse af DBUs trænerkurser. Det koster en del penge, men det er helt i tråd med klubbens visioner på trænersiden.
Gode og uddannet trænere giver forhåbentlig også en bedre træning på banerne i dagligdagen, så alle spillere kan blive udfordret på et fodboldfagligt højt niveau. Rune Andersen som er cheftræner for klubbens U16 hold (årgang 2000)påbegynder også DBUs A-licens i januar.
Dette er på et absolut højt eliteniveau, og noget klubben ser frem til kan skabe endnu mere faglig viden til klubben, som igen skal kunne ses i dagligdagen.

Udover kursusdagene er klubben også i gang med at inddrage alle trænerne i projektet ”MLI imod 2025”.
Projektet har været i gang et stykke tid på pige/damesiden, mens drenge/herresiden lige er påbegyndt deres.
Rune Andersen er koordinator på dame/pigesiden, mens Jesper Høholt er samme blot på herre/drengesiden. Kort fortalt er projektet startet for, at belyse hvilke tiltag der skal til for at komme frem til de målsætninger der besluttes.
Klubbens værdier som der blev arbejdet med for et par år siden,er basis for målsætningerne – og nu blot kønsopdelt. Spændende arbejde som løbende kan – og skal – revurderes, da verden forandres hele tiden.

U17 pigerne er indrangeret i DBUs ØSTRÆKKE, som er den bedste række på Sjælland.
De unge piger har siden afslutningen på efterårssæsonen knoklet på træningsbanerne for ikke at komme ”ud af form” – så den har stået på træning 3 gang per uge, samt diverse kampe i weekenderne.
Spændende at se om trænerteamet Jørgen ”Valle” Jensen og Nikolaj Sørensen kan ramme topformen sammen med pigerne, når sæsonen påbegyndes i starten af april i udekampen imod Brøndby.
Mange spændende kampe venter pigerne i foråret.
Luk