Menu

en travl uge for cheftræner Ken Vinthers tropper

image
Kim Daugbjerg
05. september 2021 kl. 10:33

Det har været en travl uge for cheftræner Ken Vinthers troppe

 

Efter sidste uges sejr over Ølsted, gik turen tirsdag til Tikøb, hvor holdet skulle vise sejren i weekenden ikke var tilfældig. Holdet levede op til egne forventninger og sejrede 2-1 i en meget lige kamp.

Melbys mål blev scoreret af Chris Nielsen og Jacob Thye Olsen (efter 10-12 års måltørke på Melbys 1. hold…).

 

Denne sejr bragte Melby op i toppen af rækken, og lørdag skulle holdet forbi Snekkersten. Optakten til kampen Var ikke det bedste for Ken Vinther, der måtte tage til takke med 10 afbud til kampen……!! Ikke de nemmeste betingelser for en træner, men det gav muligheder for en del spillere fra 2. holdet. Holdet kæmpede bravt hele kampen igennem skal de siges.

 

Melby kom foran 0-1 i starten af kampen, og det gav selvfølgelig gejst hele holdet rundt. Alligevel kom hjemmeholdet på 1-1 midt i halvlegen, men Melbys mandskab var godt med i kampen. Helt frem til sidste minut, hvor Melbys defensiv så noget uheldig ud – og ”gav” hjemmeholdet en sejr i det 89. min. – efterårets første nederlag til Ken Vinthers tropper. Bedste på dagen var Marco Nielsen og Lukas Kvistgaard.

 

Næste opgave for holdet bliver lørdag kl. 16:00, hvor Espergærde kommer forbi græstæppet på Melby stadion – mon ikke cheftræneren ser frem til at kunne have flere spillere til rådighed….!!!

Luk